onsdag den 30. maj 2012

For 100 år siden: August Strindberg alvorligt syg.


Vejle Amts Avis, torsdag d. 11. januar 1912.










AUGUST STRINDBERG.

Den store, svenske digter ligger fremdeles alvorligt syg i Stockholm. D. 22. januar bliver det digterens fødselsdag, og det var da meningen at overrække ham den anti-Nobelpris, som der i nogen tid har været indsamlet til. Strindberg skal sidste år have sagt, at han nok var død inden den tid, men forhåbentlig slår denne triste spådom ikke til. Selv om man har et åbent blik for Strindbergs mange og store fejl, må man dog se med sympati på den store digter, som det svenske folk og mange andre trods alt står i så dyb taknemmelighedsgæld til. Sikkert vil heller ingen misunde den af modgang så hårdt prøvede mand en smule solskin i hans livsaften. De sidste meddelelser fra Strindbergs sygeleje går ud på, at lungebetændelsen er overstået, men at digterens tilstand stadig er en sådan, at han har givet afkald på alle festligheder på fødselsdagen. 

STRINDBERG FRABEDER SIG HYLDEST.

August Strindberg skriver i går i "Aftentidningen"en artikel i hvilken han i anledning af de påtænkte festligheder på hans fødselsdag udtaler, at han føler sig taknemmelig for, at man agter at opføre hans dramaer. Derimod modsætter han sig ethvert ceremonielt skridt til personligt at fejre ham. Han modsætter sig dette, dels på grund af, at han ikke har kræfter nok til at turde udsætte sig for sindsbevægelse, dels på grund af, at al pomp og pragt er ham imod. 

(August Strindberg døde d. 14. maj, 1912 af leverkræft. RTK.)


Læs mere om August Strindbergs liv her.



fredag den 25. maj 2012

Little Gerhard. Min samling af signerede fotos fra rockens fødsel, del 39




Little Gerhard, kunstnernavn for Karl‑Gerhard Lundkvist, født 17. maj 1934 i Tillberga udenfor Västerås, er en svensk rocksanger, som havde store hits fra 1958 til midten af 1960erne med blandt andet "Buona Sera", "What You've Done to Me" og "Den siste mohikanen".

I sine unge år tog han til søs som letmatros, og havde i den forbindelse debut i 1952 i Amsterdam på natklubben Trocadero. Han spillede på det tidspunkt harmonika og guitar. Efter at have afmønstret som sømand flyttede han til Stockholm, hvor han via flere amatørkonkurrencer i midten af 1950erne fik fremgang som rocksanger. Første gang han fremstod med eget band var på Nalen, Nytårsaften 1957. Via den optræden fik han en pladekontrakt hos selskabet Karusell, og han udkom i begyndelsen af 1958 med EP'en Little Gerhard. Nummeret "What You've Done To Me" fra den plade blev hans gennembrud. Allerede i Marts samme år kåredes han som "Sveriges rockkonge" og i august samme år til "Nordens rockkonge". Desuden filmdebuterede han også i 1958 i "Det svänger på slottet".



Little Gerhard mødte Elvis, da sidstnævnte var soldat i Vesttyskland.

Hans tredje EP, som kom i juni 1958, blev den mest solgte rockplade i 1950erne indenfor svensk rock'n'roll, og Little Gerhards første guldplade. Det var hans populære coverversion af Louis Primas "Buona Sera" som var årsag til fremgangen.
Little Gerhards band på sommerturnéen 1958 og de næste fem år frem, hed The G‑men.


Udklip fra Miniavisen 1961 (bladet manglede i øvrigt i den grad en korrekturlæser).


1961 begyndte han at synge på svensk under kunstnernavnet Lille Gerhard. 1965 fik han sin første meget kortvarige placering på Svensktoppen med "Blommor och Bin". Han indspillede også plader i Vesttyskland og sang på tysk. 

I slutningen af 1960erne mindskedes hans popularitet som sanger, men han fortsatte sin karriere som sangskriver og producent. 



Little Gerhard i Kungsträdgården 2009.


Sammen med Yvonne Olsson stillede han op til det svenske Melodi Grand Prix i 1982 med melodien "Hand i hand med dig", som endte på en delt sjetteplads.







Little Gerhard og Rocking Gosts live fra 1958






Pladen med Little Gerhards megasucces "Buona Sera" fra 1958.



mandag den 14. maj 2012

JEG VANDT ET ÆGTESKAB I ARMLÆGNING

Jeg er blevet ambassadør for GENERATION i, og har netop skrevet følgende artikel til deres blog:

Portrættet er taget af Gorm Valentin.

GENERATION i handler bl.a. om at sætte pris på mangfoldigheden i vores samfund, og at alle bestemt ikke skal være ens. Støt op om sagen på deres hjemmeside eller facebook-side.

torsdag den 10. maj 2012

Øver før to festivals

Morten Musicus og mig in action.

Fed øver i dag med middelaldermusikeren Morten Musicus før optrædener på Hjortshøj festivalen d. 26. maj og på danmarks grimmeste festival d. 3. august. I midten ses en skalmeje! :0)

onsdag den 9. maj 2012

Rigtig meget nyt i kalenderen


Netop nu: Er blevet ambassadør for GENERATION i og har skrevet artiklen FORUNDRING ER LIV! til deres blog. GENERATION i handler bl.a. om at sætte pris på mangfoldigheden i vores samfund, og at alle bestemt ikke skal være ens.

Netop nu: MC Einar har bedt mig skrive alle teksterne til hans næste cd med KunTakt som en fortsat historie. Spændende og lidt i stil med gode, gamle Kinks. Jeg har lagt hjernen i blød.

MC Einar og mig ved lanceringen af cd'en "Jeg må ha' en coach".


Netop nu: Skriver på et juleoratorium til Frederiksberg Pigekor, som Fuzzy skal sætte i musik. Overvejer at gøre det til juleevangeliet set fra æslets side.

Netop nu: Spændende nyt om Hjortshøj festivalen 26. maj: Jeg har fået den herlige middelaldermusiker og tusindkunstner Morten Musicus med som akkompagnatør. Den 14. oktober optræder jeg i Slagelse Musikhus sammen med Christian Søgaard Trio kl. 14 med Ækle Æventyr og andre Æskapader.

Netop nu: Skal indtale en app til QR-formidling af Skjoldungestien, der via lyd formidler Roskilde og omegns spændende historiske baggrund.

Netop nu: To nye optrædener er nu faldet på plads: Åbningstale ved Jordløse Bakkefest den 25. august kl. 12 og Ækle Æventyr med pianotoner af Fuzzy, Spanagervej 8, Ejby, 4623 Lille Skensved kl. 19.30.