tirsdag den 11. december 2012

Her er min julenovelle til Enhedslistens medlemsblad

"Rensedyrets jul" af Rune T. Kidde

Skrevet til medlemsbladet for Enhedslisten RØD-GRØN nr. 41, december 2012

Spekulant-julemanden sov endnu efter en uhyggelig oplevelse sidste jul, og alle de andre nisser var besvimet i nisseværkstedet mellem ftalater og andre giftige tilsætningsstoffer i de gaver, de var ved at lave. 
Kun spekulant-julemandens lille rensdyrpasser-nisse var vågen. Han trak sin røde nissedragt på og gik ned i rensdyrstalden. Det var juleaften i morgen, og rensdyrene skulle gøres klar. Renerne brægede søvnigt og rejste sig fortumlet.  Førerrenen Helle stod på den yderste kant af sine hove og lænede sig op af renen Margrethe, fordi hun ikke rigtig kunne finde sine egne ben. Christian Julesen stod isoleret ovre i et hjørne og prøvede at være upåvirket af, at han ikke rigtig havde noget at skulle have sagt. Lars Barbarfod skændtes med Lars Ulykke, der kredsede ulykkeligt rundt om de andre i et håb om, at de ville lægge mærke til ham. Han steppede lidt, hvilket så utroligt dumt ud på hans sorte fødder. 

Rensdyrpassernissen rystede sørgmodigt på hovedet. Det var ikke som i de gode, gamle dage, da renerne var unge og friske. De var faldet slemt af på den, og rensdyrpassernissen gruede for, at spekulant-julemanden slet ikke ville vågne i år. Tiden med den fede mad og flæskesteg og andesteg med svedsker i enden var ved at være forbi. Alle folk plejede at blusse af julesind og glade synge julen ind med store, tykke maver. Flunkende lå de prægtige pakker under juletræet, som havde mistet nålene på grund af syreregnen. Alle pakkede gaver op, og bedstemor fik et hjertestop, fordi hun boede i udkants-Danmark og ikke kunne nå på hospitalet. Hun kunne ellers godt have fortalt historier om dengang, hvor julen ikke var blevet et hysterisk indkøbsorgie.



Illustration Anja Barfod.


Rensdyrpassernissen snøftede sørgmodigt. Tingene var sandelig slet ikke, som de skulle være mere. Spekulant-julemanden havde sovet hele sommeren, og hans røde julemandsdragt var blevet helt blå af blåskimmel, fordi han ikke havde haft tid til at skifte den i 117 år. Når spekulant-julemanden sov, var der altid helt stille i hans hus, og alle gik rundt og hviskede. Men sidste sommer kom virkeligheden forbi på kæmpestore knirkesko. De knirkede om forurening, griskhed og manglende solidaritet, og det gjorde de så højt, at spekulant-julemanden vågnede og kørte rablende konfus ud med kanen. Han fik fordelt gaverne helt galt. De rige fik alle godterne, og de ledige fik luftsteg og vindfrikadeller. Spekulant-julemanden var blevet kuleskør, og det gik helt i kage, da han kom til Christiansborg, hvor han fyldte skorstenene op med de særeste ting.  Nye motorveje, mægtige svinestalde, flere reklametryksager og en sindsforvirret EU-lovgivning, der sløsede pengene væk og skilte landene mere fra hinanden, end den samlede dem. Da spekulant-julemandens kane den var tom, så tog han hjem, hvor han havde kastet sig på sengen og sovet hele året. 

Rensdyrpassernissen var på fortvivlelsens rand, men lige pludselig rejste en ung ren sig vågent og sagde:
  - Jeg er et rensedyr! Det var Jotakhanne. Hun var helt klar over, at der trængte til at blive renset ud.
  - Jeg vil starte et politisk parti og kalde det Rensdyr-renhedslisten! jublede hun og lod sit røde julehjerte banke. Rensdyrpassernissen smilede huldsaligt. Det var trods alt ikke helt forbi med det gode, gamle julefællesskab. Så spændte han solen for kanen og kørte ud sammen med Jotakhanne i den røde solvogn med arbejdsglæde, sammenhold og ligeværd til alle. Hjemme i stalden faldt alle de andre rensdyr i søvn igen, og spekulant-julemandens dragt var blevet så blå, at han blev ædt af en skimmelsvamp, men det var også en form for demokrati. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar