torsdag den 5. september 2013

Lyt til min dramatiserede, historiske app om Harald Blåtand og Jellingstenen, til DSB og Nationalmuseet

Mød den legendariske Harald Blåtand. Oplev sammen med nutidsbørnene, Lucas og Lærke, hvordan Jellingstenen blev skabt ved hjælp af en irsk stenhugger og lurendrejer, og hvem, der efter mange svigefulde sidespring, endelig fik Jesus med på stenen.




Illustration af Ole Comoll.

onsdag den 4. september 2013

Lyt til min dramatiserede, historiske app om Knud den Store og danmarks største vikingeskib, Ægir, til DSB og Nationalmuseet

Manuskript: Rune T. Kidde
Indlæsning: Karsten Pharao
Produktion: Finn Markwardt og Mastermind Production Aps.

Følg med når nutidsbørnene Lucas og Lærke, af den oldnordiske trolddomskvinde,Vølven, bliver ført direkte ind i vikingetiden, og kommer til at sejle med til Sverige, som krigere på verdens største vikingeskib, Ægir sammen med Knud den Store til slaget ved Helge Å.

Lyt til:  Lucas, Lærke og Knud den Stores Hævntogt


Illustration af Ole Comoll.





tirsdag den 3. september 2013

DEN LILLA MØGHÆTTE OG PULVEN på Holbæk Teater

28. august havde vi 1. prøvedag på min og Fuzzys musical DEN LILLA MØGHÆTTE OG PULVEN på Holbæk Teater, og der var en helt formidabel energi, så alt tyder på en virkelig inspirerende øve-periode ind til premieren d. 17. oktober. Her er scenograf Lea Burrows ved at formidle alle sine tanker om brugen af den drejescene vi får til rådighed.



Fra venstre rundt bordet: Helle fra teatret, Direktørerne Brian Kristensen (fortælleren i stykket) og Kristoffer Møller Hansen, skuespiller Søren Bang, scenograf Lea Burrows, mig selv, komponist Fuzzy, skuespiller Thomas Mørk, skuespiller Folmer Kristensen og gøgler af guds nåde, Gugge. På bænken ovre bag ved, Marianne fra teatret.